Nationalmuseet for moderne Kunst – Center for industriel kreativitet, siden Fauvisme

Palais de Tokyo, oprindeligt kaldet »Palais des Musées d’art moderne«, vender ud mod Seinen på avenue de New York, tidligere quai Debilly og derefter avenue de Tokio (fra 1918 til 1945) under opførelsen. Heraf navnet. Palais de Tokyo er, sammen med Palais de Chaillot og Palais d’Iéna, ét af de tre permanente bygninger, der stammer fra den internationale udstilling i 1937.
Beliggenhed for Palais de Tokyo Palais de Tokyo, hvis oprindelige navn var Palais des Musées d’art moderne, er en bygning dedikeret til moderne og samtidskunst. Den ligger på 13, avenue du Président-Wilson i 16. arrondissement i Paris. Den befinder sig nordøst for Palais de Chaillot, blot få hundrede meter derfra, hvis man følger Seines bredder.
Oprindelsen til museerne – en historie om flytninger Det oprindelige projekt fra 1934 var at aflaste det overfyldte Musée du Luxembourg. Efter verdensudstillingen skulle det rumme to museer for moderne kunst: ét for Paris og ét for staten, betegnet som »nationalmuseum«. Under Anden Verdenskrig blev kældrene anvendt til opbevaring af jødiske ejendele, der var blevet konfiskeret. I 1950’erne gennemgik den østlige fløj omfattende renoveringsarbejder, hvilket muliggjorde åbningen af Musée d’Art Moderne de Paris i 1961, bestående af værker fra Petit Palais. Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris har stadig til huse i bygningens østlige fløj, mens Musée National d’Art Moderne, der lå i den vestlige fløj, i 1970’erne flyttede størstedelen af sine samlinger til Centre Pompidou og resten til Musée d’Orsay i 1980’erne.
Palais de Tokyo selv – »vestfløjen« Den vestlige fløj, som nu var blevet ledig, huser i dag et center for samtidskunst, der specifikt bærer navnet »Palais de Tokyo«. Kunstcenteret er et tværfagligt sted dedikeret til samtidskunst i alle former: maleri, skulptur, design, mode, video, film, litteratur og dans. Siden 2002 har ledelsen af Palais de Tokyo arbejdet på at gøre det til ét af Europas største centre for samtidskunst. De fremmer samtidskunst gennem et alsidigt og nyskabende program, der fremhæver både nye og etablerede kunstnere fra hele verden.
Samlingen på Musée d’Art Moderne de Paris Musée d’Art Moderne de Paris, eller MAM, der åbnede i 1961 i bygningens østlige fløj, præsenterer kommunens samling af moderne og samtidskunst siden fauvisme-perioden. Det rummer over 10.000 værker, hovedsageligt centreret omkring kunstneriske bevægelser knyttet til den franske hovedstad og senere den europæiske kunstscene. Det genåbnede i 2012, udvidet og renoveret, med en udstillingsflade på 22.000 kvadratmeter – ét af de største rum for samtidskunst på den internationale scene.
Museernes bygninger Facaden på bygningen er helt dækket af marmor. Bygningen, som er enkel og monumental, består af to symmetriske fløje forbundet af en bred peristyl, på hver side af en akse vinkelret på Seinen, hvorpå der findes et vandspejl. En terrasse hæver sig over Seinen, neden for den monumentale trappe, der er anlagt på bakken og prydet med relieffer med titlen »Allégorie à la gloire des Arts« af Alfred Janniot samt en statue forestillende »Frankrig« af Antoine Bourdelle.

Bygningen åbner sig mod store vinduer med udsigt over Seinen og Eiffeltårnet mod syd. De glasbeklædte lofter gør, at de fleste rum er oplyst af naturligt lys. Den bemærkelsesværdige udvendige dekoration i art deco-stil suppleres af Marcel Gaumonts metoper «Kentauren og Eros» på bygningens vestside, Léon Baudrys «Sirenerne og Herkules» på østsiden samt bronzedørene af ornamentikeren Adalbert Szabo, prydet med relieffer af André Bizette-Lindet på facaden mod avenue du Président-Wilson. De otte gyldne bronzefigurer på Gabriel Forestiers port, dens fronton med relieffet «Paris, der kroner kunsten», udført af Raymond Subes med relieffer af Louis Dideron på facaden mod avenue de New-York. Talrige enkeltstående statuer er placeret på terrasserne omkring spejlvandsanlægget, designet af Félix Févola, hvoraf kun «De hvilende nymfer» af Louis Dejean, Léon-Ernest Drivier og Auguste Guénot er bevaret.

Foran Palais de Tokyo blev der i 1948 rejst et mindesmærke over de frie franske kæmpere af Antoine Bourdelle. Ved dets fod er indgraveret et vers af Charles Péguy: «Mor, her er dine sønner, som har kæmpet så meget» og nedenunder, på en baggrund af Lorraine-korset, indskriften: / Til de frivillige i De frie franske styrker, der faldt / for Frankrigs ære og frihed / 18. juni 1940 – 8. maj 1945.

Museet på Palais de Tokyo og skateboardet
Palais de Tokyo med sin store plads og marmorstier er en valfartssted for Paris’ skateboardere. Med kælenavnet «Domen» betragtes det som et legendarisk sted. Mange professionelle skateboardere har prøvet kræfter her, som Flo Marfaing, Lucas Puig og Eniz Fazliov.