Nationale Kunstmuseum – Center for industriel skabelse, siden Fauvisme

Palais de Tokyo, oprindeligt kaldet »Palais des Musées d’art moderne«, vender ud mod Seinen langs avenue de New York, tidligere quai Debilly og derefter avenue de Tokio (fra 1918 til 1945) under opførelsen. Heraf navnet. Sammen med Palais de Chaillot og Palais d’Iéna udgør Palais de Tokyo én af de tre permanente bygninger fra den internationale udstilling i 1937.
Beliggenhed for Palais de Tokyo Palais de Tokyo, som oprindeligt hed Palais des Musées d’art moderne, er en bygning dedikeret til moderne og samtidskunst. Den ligger på 13, avenue du Président-Wilson i 16. arrondissement i Paris. Den befinder sig nordøst for Palais de Chaillot, blot få hundrede meter derfra, langs Seines bredder.
Oprindelsen til museerne – en historie om flytninger Det oprindelige projekt fra 1934 var at aflaste det overfyldte Musée du Luxembourg. Efter verdensudstillingen skulle bygningen huse to museer for moderne kunst: ét for byen Paris og ét for staten, betegnet som »nationalmuseum«. Under Anden Verdenskrig blev kældrene anvendt til opbevaring af jødiske ejendele, der var blevet konfiskeret. I 1950’erne blev den østlige fløj gennemgribende renoveret, hvilket muliggjorde åbningen af Musée d’Art Moderne de Paris i 1961, baseret på værker fra Petit Palais. Museet for Moderne Kunst i Paris har altid ligget i bygningens østfløj, mens Musée National d’Art Moderne, der ligger i vestfløjen, i 1970’erne flyttede størstedelen af sine samlinger til Centre Pompidou og resten til Musée d’Orsay i 1980’erne.
Palais de Tokyo selv – « vestfløjen » Den frigjorte vestfløj huser nu et center for samtidskunst, der bærer navnet « Palais de Tokyo ». Centret for Samtidskunst er et tværfagligt sted dedikeret til nutidig kreativitet på tværs af alle former: maleri, skulptur, design, mode, video, film, litteratur og dans. Siden 2002 har ledelsen på Palais de Tokyo arbejdet for at gøre det til et af Europas største centre for samtidskunst. De fremmer nutidig kunst gennem et alsidigt og nyskabende program, der fremhæver både nye og etablerede kunstnere fra hele verden. Samlingen på Museet for Moderne Kunst i Paris Museet for Moderne Kunst i Paris, også kaldet MAM, åbnede i 1961 i østfløjen af palæet og præsenterer byens samling af moderne og samtidig kunst siden Fauvisme. Det rummer over 10.000 værker, hovedsageligt centreret omkring kunstbevægelser knyttet til den franske hovedstad og, mere nyligt, den europæiske kunstscene. Det genåbnede i 2012, udvidet og renoveret, med en stigning fra 8.000 til 22.000 kvadratmeter. Udsnitsområdet er et af de største for nutidskunst på den internationale scene.
Museernes bygninger Facadens marmor dækker hele bygningen. Bygningen, som er enkel og monumental, består af to symmetriske fløje forbundet af en bred peristyl på hver side af en akse vinkelret på Seinen, hvor vandspejlet befinder sig. En terrasse hæver sig over Seinen, neden for den monumentale trappe, der støttes af bakken, udsmykket med relieffer med titlen "Allegori over kunstens herlighed" af Alfred Janniot og kronet af statuen "Frankrig" af Antoine Bourdelle.

Bygningen åbner sig mod store vinduer med udsigt over Seinen og Eiffeltårnet mod syd. De glasbeklædte lofter gør, at de fleste rum får naturligt lys. Den bemærkelsesværdige ydre dekoration i art deco-stil suppleres af Marcel Gaumonts metoper «Kentauren og Eros» på vestfacaden, Léon Baudrys «Sirenerne og Herkules» på østfacaden samt bronzedørene af ornamentmageren Adalbert Szabo, prydet med relieffer af André Bizette-Lindet på facaden mod avenue du Président-Wilson. De otte gyldne bronzefigurer på Gabriel Forestiers port, dens relieffront «Byen Paris, der kroner kunsten», udført af Raymond Subes med relieffer af Louis Dideron på facaden mod avenue de New-York. Talrige enkeltstående statuer er placeret på terrasserne ved den spejlende vandflade, designet af Félix Févola, hvoraf kun «De hvilende nymfer» af Louis Dejean, Léon-Ernest Drivier og Auguste Guénot er bevaret.

Foran Palais de Tokyo blev der i 1948 rejst et mindesmærke for de frie franske krigeres indsats af Antoine Bourdelle. Ved dets fod er indgraveret et vers af Charles Péguy: «Mor, her er dine sønner, som har kæmpet så meget», og nedenunder, på baggrund af et lorrainekors, står indskriften: / Til de frivillige i De Frie Franske Styrker, der døde / for Frankrigs ære og frihed / 18. juni 1940 – 8. maj 1945.

Museet på Palais de Tokyo og skateboardet
Palais de Tokyo, med sin store plads og marmortrapper, er et pilgrimsmål for de parisiske skateboardere. Med kælenavnet «Dôme» betragtes det som et legendarisk spot. Mange top-skateboardere har prøvet kræfter her, blandt andre Flo Marfaing, Lucas Puig og Eniz Fazliov.