Brostensbelagte gade i Marais med sine tidligere palæer

Den brostensbelagte gade Rue pavée du Marais er en vej beliggende midt i Marais-kvarteret, i Paris' 4. arrondissement. Den forbinder Rue de Rivoli med Rue des Francs-Bourgeois, som den er en fortsættelse af via Rue Payenne. I Marais-kvarteret bør man også se Rue des Rosiers og Place des Vosges, hvor Victor Hugos hus ligger.

Oprindelsen af navnet Rue pavée du Marais

I 1235 eksisterede den del mellem Rue du Roi-de-Sicile og Rue des Francs-Bourgeois allerede og hed dengang "Rue du Petit-Marivaux".

I 1406 blev den omdøbt til "Rue du Petit-Marais", derefter til "Rue Marivaux". Omkring 1450 skiftede navnet til "Rue Pavée-au-Marais" og senere blot til "Rue Pavée". Først i slutningen af det 20. århundrede kunne man endnu på den lige side af gaden se "Rue Pavée au Marais".

Andre "Rues pavées" i Paris har båret dette navn: på venstre bred eksisterede der eksempelvis en "Rue Pavée" allerede i 1300, inden den blev til "Rue Pavée-Saint-André-des-Arts".

Bemærkelsesværdige bygninger og mindesmærker i Rue Pavée du Marais

Gaden var en velhavende strækning omgivet af private palæer (Hôtel de Brienne, Hôtel de Savoisy), hvoraf kun Hôtel d’Angoulême er bevaret. Det ligger på nr. 24 og huser i dag Bibliothèque historique de la Ville de Paris.

På nr. 10 står en synagoge, opført i 1913 af den parisiske arkitekt Hector Guimard, mesteren bag Art nouveau-stilen (berømt for sine metrostationer). I 1941 blev bygningen sprængt i luften af antisemitiske kollaboratører under den nazistiske besættelse. Efterfølgende blev bygningen restaureret, men dette ortodokse bedehus er ikke åbent for offentligheden.

På nr. 11 og 13 troner en smuk bypalæ (port i Louis XIII-stil på nr. 11 og i Louis XV-stil på nr. 13), opført af Mansart de Jouy (1737). Nedrevet i 1404 og derefter genopført i 1517 af Morlet de Museau, kongelig rådgiver, var det residens for hertugen af Norfolk, Englands ambassadør i 1533, og senere for admiralen af Brion (1543), Frans 1.’s ledsager under dennes fangenskab. Palæet, dengang kaldet « de Loiraine », tilhørte Karl 3., hertug af Lothringen.

Købt af François Dauvet, præsident for parlamentet, blev bygningen opdelt. I dag huser den en religiøs jødisk skole med streng overholdelse, yeshivaen Yad-Mordechai, hvor Torah-studiet praktiseres i overensstemmelse med Halakha, hvilket kræver bæring af kippa og tsitsit.

På nr. 12 lå det lille Brienne-hotel, tidligere kendt som Hôtel de Chavigny, som blev integreret i fængslet Petite-Force under ministeriet for Jacques Necker. François Denis Tronchet (1726-1806), præsident for Senatet og advokat for Ludvig XVI, boede og døde her. Union Compagnonnique, grundlagt i 1875 af Agricol Perdiguier, havde her sit hovedkvarter, hvor kokke, slagtere, konditorer, guldsmede, billedhuggere m.fl. samledes efter en særlig ritual.

Nr. 16-22 i Rue Pavée i Marais lå tidligere på stedet for fængslet Petite-Force. Dets nedrivning i begyndelsen af det 19. århundrede muliggjorde anlæggelsen af Rue Malher.

Madame Denis, født Marie Louise Mignot, Voltaires niece, som havde et passioneret kærlighedsforhold til ham, boede på Rue Pavée i Marais.

Et kloster for unge piger, kaldet « Nouvelles catholiques », flyttede ind i gaden i 1647, inden det flyttede til Rue Sainte-Anne og blev opløst i 1790.

Bibliothèque historique de la Ville de Paris på nr. 24 i Rue Pavée

På nr. 24 ligger Hôtel d’Angoulême-Lamoignon (tidligere Hôtel d’Angoulême), som huser Bibliothèque historique de la ville de Paris. Bygningens planer blev bestilt i 1559 af François de Pisseleu, abbed af Saint-Corneille nær Compiègne. Fra 1584 blev den nye ejer Diane de France, datter af kong Henrik II. Hertuginden af Angoulême boede her indtil sin død i 1619.

I 1650 blev ejendommen solgt til Guillaume de Lamoignon, første præsident for Paris’ parlament, som lod den indrette af arkitekten Robert de Cotte. I 1867 var det hjemsted for forfatteren Alphonse Daudet, og det blev et centrum for litterære selskaber. Kommunisten Marie La Cécilia boede her i sine sidste år i 1893.