Brolagt brostensbelagt gade i Marais med sine tidligere herregårde

Den brostensbelagte gade Rue pavée du Marais er en vej beliggende midt i Marais-kvarteret i Paris' 4. arrondissement. Den forbinder Rue de Rivoli med Rue des Francs-Bourgeois, som den er en fortsættelse af via Rue Payenne. Også værd at se i Marais-kvarteret er Rue des Rosiers og Place des Vosges, hvor Victor Hugos hus ligger.

Navnets oprindelse for Rue pavée du Marais

I 1235 eksisterede den del mellem Rue du Roi-de-Sicile og Rue des Francs-Bourgeois allerede og hed dengang "Rue du Petit-Marivaux".

I 1406 blev den omdøbt til "Rue du Petit-Marais", derefter til "Rue Marivaux". Omkring 1450 skiftede navnet til "Rue Pavée-au-Marais" og senere blot til "Rue Pavée". Først i slutningen af det 20. århundrede kunne man endnu på den lige side af gaden se "Rue Pavée au Marais".

Andre "Rues pavées" i Paris har båret dette navn: på venstre bred eksisterede der eksempelvis en "Rue Pavée" allerede i 1300, inden den blev til "Rue Pavée-Saint-André-des-Arts".

Bemærkelsesværdige bygninger og mindesmærker i Rue Pavée du Marais

Gaden var en velhavende strækning omgivet af private palæer (Hôtel de Brienne, Hôtel de Savoisy), hvoraf kun Hôtel d’Angoulême er bevaret. Det ligger på nr. 24 og huser i dag Bibliothèque historique de la Ville de Paris.

På nr. 10 står en synagoge, opført i 1913 af den parisiske arkitekt Hector Guimard, mesteren bag Art nouveau-stilen (berømt for sine metrostationer). I 1941 blev bygningen sprængt i luften af antisemitiske kollaboratører under den nazistiske besættelse. Efterfølgende blev bygningen restaureret, men dette ortodokse bedehus er ikke åbent for offentligheden.

På nr. 11 og 13 ligger en smuk bypalæ (port i Louis XIII-stil på nr. 11 og Louis XV-stil på nr. 13), opført af Mansart de Jouy (1737). Nedrevet i 1404, derefter genopført i 1517 af Morlet de Museau, kongelig rådgiver, var det residens for hertugen af Norfolk, Englands ambassadør i 1533, og senere for admiralen af Brion (1543), François 1.’s ledsager under hans fangenskab. Palæet, dengang kaldet « de Loiraine », tilhørte Charles 3., hertug af Lorraine.

Købt af François Dauvet, præsident for parlamentet, blev det opdelt. Bygningen huser i dag en strengt ortodoks jødisk religiøs skole, yeshivaen Yad-Mordechai, hvor studiet af Toraen praktiseres i overensstemmelse med Halakha, hvilket kræver bæring af kippa og tsitsit.

På nr. 12 lå det lille hôtel de Brienne, tidligere kaldet hôtel de Chavigny, som blev indlemmet i fængslet Petite-Force under ministeriet for Jacques Necker. François Denis Tronchet (1726-1806), præsident for Senatet og Louis XVI’s advokat, boede der og døde der. Union Compagnonnique, grundlagt i 1875 af Agricol Perdiguier, havde sit hovedsæde her og samlede, efter en enestående skik, kokke, slagtere, konditorer, forgyldere, billedhuggere osv.

Nr. 16 til 22 i Rue Pavée i Marais svarer til beliggenheden af det tidligere fængsel Petite-Force. Dets nedrivning i begyndelsen af det 19. århundrede muliggjorde anlæggelsen af Rue Malher.

Madame Denis, født Marie Louise Mignot, Voltaires niece, som havde et lidenskabeligt forhold til ham, boede i Rue Pavée i Marais.

Et kloster for unge piger, kaldet « Nouvelles catholiques », flyttede ind i gaden i 1647, inden det flyttede til Rue Sainte-Anne og blev opløst i 1790.

Bibliothèque historique de la Ville de Paris på nr. 24 i Rue Pavée i Marais

På nr. 24 ligger Hôtel d’Angoulême-Lamoignon (tidligere Hôtel d’Angoulême), som huser Bibliothèque historique de la ville de Paris. Planerne blev bestilt i 1559 af François de Pisseleu, abbed af Saint-Corneille nær Compiègne. Fra 1584 blev Diane de France, datter af kong Henrik II, den nye ejer. Hertuginden af Angoulême boede der indtil sin død i 1619.

I 1650 blev hotellet solgt til Guillaume de Lamoignon, første præsident for Parlamentet i Paris, som lod det indrette af arkitekten Robert de Cotte. I 1867 var det residens for Alphonse Daudet og var centrum for litterære selskabeligheder. Kommunisten Marie La Cécilia boede der sidst i sit liv i 1893.