Kobbelstenbelagte gade i Marais med sine tidligere herregårde

Den brostensbelagte gade i Marais er en vej beliggende midt i Marais-kvarteret i Paris' 4. arrondissement. Den forbinder Rivoli-gaden med Francs-Bourgeois-gaden, som den er en fortsættelse af via Payenne-gaden. I Marais-kvarteret bør man også se Rosiers-gaden og Vosges Plads, hvor Victor Hugos hus ligger.

Oprindelsen af navnet på Den brostensbelagte gade i Marais

I 1235 eksisterede den del mellem Rue du Roi-de-Sicile og Rue des Francs-Bourgeois allerede og hed dengang "Rue du Petit-Marivaux".

I 1406 blev den omdøbt til "Rue du Petit-Marais", derefter til "Rue Marivaux". Omkring 1450 skiftede navnet til "Rue Pavée-au-Marais" og senere blot til "Rue Pavée". Først i slutningen af det 20. århundrede kunne man endnu på den lige side af gaden se "Rue Pavée au Marais".

Andre "Rues pavées" i Paris har båret dette navn: på venstre bred eksisterede der eksempelvis en "Rue Pavée" allerede i 1300, inden den blev til "Rue Pavée-Saint-André-des-Arts".

Bemærkelsesværdige bygninger og mindesmærker i Rue Pavée du Marais

Gaden var en velhavende strækning omgivet af private palæer (Hôtel de Brienne, Hôtel de Savoisy), hvoraf kun Hôtel d’Angoulême er bevaret. Det ligger på nr. 24 og huser i dag Bibliothèque historique de la Ville de Paris.

På nr. 10 står en synagoge, opført i 1913 af den parisiske arkitekt Hector Guimard, mesteren bag Art nouveau-stilen (berømt for sine metrostationer). I 1941 blev bygningen sprængt i luften af antisemitiske kollaboratører under den nazistiske besættelse. Efterfølgende blev bygningen restaureret, men dette ortodokse bedehus er ikke åbent for offentligheden.

Ved nr. 11 og 13 rejser sig en smuk bypalæ (port i Louis XIII-stil ved nr. 11 og Louis XV-stil ved nr. 13), opført af Mansart de Jouy (1737). Nedrevet i 1404 og derefter genopført i 1517 af Morlet de Museau, kongelig rådgiver, var det tidligere residens for hertugen af Norfolk, engelsk ambassadør i 1533, og senere for admiralen de Brion (1543), ledsager til Frans 1. under dennes fangenskab. Bygningen, dengang kaldet « de Loiraine », tilhørte Karl 3., hertug af Lothringen.

Købt af François Dauvet, præsident for parlamentet, blev det opdelt. I dag huser bygningen en streng jødisk religiøs skole, yeshivaen Yad-Mordechai, hvor studiet af Toraen praktiseres i overensstemmelse med Halakha, hvilket kræver bæring af kippa og tsitsit.

På nr. 12 lå det lille hôtel de Brienne, tidligere kaldet hôtel de Chavigny, som blev integreret i fængslet Petite-Force under ministeriet for Jacques Necker. François Denis Tronchet (1726-1806), præsident for Senatet og advokat for Ludvig XVI, boede og døde her. Union Compagnonnique, grundlagt i 1875 af Agricol Perdiguier, havde her sit hovedkvarter, hvor kokke, slagtere, konditorer, guldarbejdere, billedhuggere m.fl. samledes efter en unik ritual.

Nr. 16 til 22 i Rue Pavée i Marais svarer til det tidligere fængsel Petite-Force. Dets nedrivning i begyndelsen af det 19. århundrede muliggjorde anlæggelsen af Rue Malher.

Madame Denis, født Marie Louise Mignot, Voltaires niece, som havde en lidenskabelig kærlighedsaffære med ham, boede i Rue Pavée i Marais.

Et kloster for unge piger, kaldet « Nouvelles catholiques », blev etableret i gaden i 1647, inden det flyttede til Rue Sainte-Anne og blev opløst i 1790.

Bibliothèque historique de la Ville de Paris på nr. 24 i Rue Pavée i Marais

På nr. 24 ligger Hôtel d’Angoulême-Lamoignon (tidligere Hôtel d’Angoulême), som huser Paris bys historiske bibliotek. Planerne blev bestilt i 1559 af François de Pisseleu, abbed af Saint-Corneille nær Compiègne. Fra 1584 blev Diane de France, kong Henrik II’s datter, den nye ejer. Hertuginden af Angoulême boede her indtil sin død i 1619.

I 1650 blev ejendommen solgt til Guillaume de Lamoignon, første præsident for Paris’ parlament, som lod den ombygge af arkitekten Robert de Cotte. I 1867 var det bolig for Alphonse Daudet, og det blev centrum for litterære selskabeligheder. Kommunisten Marie La Cécilia boede her i sine sidste år i 1893.