Plads Suzanne-Buisson, et sted for hvile, erindring og historie

Pladsen Suzanne-Buisson er en grøn oase beliggende i 18. arrondissement i Paris, på Montmartre-højen. Den bærer navnet efter den kvindelige politiker og modstandskvinde Suzanne Buisson (1883-1944), som blev deporteret og døde i Auschwitz.
Hvordan kommer man til pladsen Suzanne-Buisson? Indgangen findes på 7 bis, rue Girardon eller rue Simon-Demeure.

Suzanne Buisson: En venstreorienteret og jødisk aktivist I 1905 tilslutter hun sig den franske sektion af Arbejdernes Internationale, som hun forbliver medlem af indtil 1920, og deltager i dens delegation til den socialistiske arbejderinternationales kongres i Wien (Østrig) i 1931.

Enke efter sit første ægteskab med Charles Gibault, som blev dræbt i 1914, gifter hun sig igen i 1926 med Georges Buisson, en af CGT’s ledere. Hun var i mange år sekretær for Kvindekomiteen i det socialistiske parti og redaktør af den kvindelige side i den ugentlige avis *Le Populaire*. Meget engageret i kvinders rettigheder – som på den tid blev betragtet som evige mindreårige – mente hun, at kvinden måtte « frigøres fra al huslig trældom og gøres til et uafhængigt væsen, følelsesmæssigt, økonomisk og intellektuelt ».

Suzanne Buisson: Modstandskvinden Hun tilslutter sig *Libération-Sud*, en hemmelig modstandsbevægelse i Lyon-området. I 1943 bliver hun forbindelsesofficer mellem den besatte zone og den frie zone for det hemmelige socialistparti og for kontakterne med det franske kommunistparti.

Arresteret den 1. april 1944 i Lyon, hvor hendes sidste kendte adresse var 25 rue Marc-Bernard, inden hun forsvandt. Et brev fra Marie-Louise Eymard afslører, at hun blev fængslet i fængslet Montluc i Lyon. Ifølge denne vidneudsagn udleverede Suzanne Buisson ingen hemmeligheder under sine forhør. Efter at have været udsat for tortur blev hun overført til Fresnes-fængslet i Paris og ankom endelig til Drancy den 28. juni 1944.

Som jøde og modstandskvinde blev hun deporteret med transport nr. 76 den 30. juni 1944 fra Drancy til Auschwitz. Hvad der skete med hende ved ankomsten vides ikke, men hun vendte aldrig tilbage fra deportationen.

En mindetavle over modstandskvinden er opsat ved indgangen til pladsen, der bærer hendes navn.

Statuen af Sankt Dionysius på pladsen Suzanne-Buisson Det er statuen af Sankt Dionysius, der troner bag de stenede søjler.

Paris’ første biskop, Sankt Dionysius, blev halshugget. Han bærer sit hoved i hænderne og dominerer en moderne fontæne uden vand, da den tidligere kilde tørrede ud i 1810 efter et underjordisk sammenstyrtning.

Ifølge legenden gik Sankt Dionysius, som blev pint (halshugget) i det 3. århundrede af romerne sammen med præsten Rusticus og ærke diakonen Eleuthère, med sit hoved i hænderne indtil sit gravsted, det nuværende Saint-Denis, cirka 6 km derfra. Han skal have stoppet ved en fontæne på Martyrium-bakken (Montmartre) for at vaske sit hoved. Ifølge Hilduin skulle denne mytiske kilde have ligget, hvor slottet Les Brouillards senere blev opført.

Pladsens omgivende have En boulebane og legeplads gør den til en have, der er yderst populær blandt alle aldersgrupper af Montmartre-beboere. Her samles man i skyggen af plataner, popler og roser samt under træer udvalgt for deres enestående blomstring: æbletræer, kirsebærtræer, prunus ‘pissardii’. Et hvidt bævreasp, poetisk navngivet, findes også her. Dette træ kan leve op til 150 år i en kølig og let jordbund, og dets koralrøde frugter i ærteform hænger ved fra juli til december.