Pompidou-Museet – Moderne og samtidskunst: Bygninger og samlinger

Musée Pompidou: Hvad bruges det til?
Musée Pompidou, også kaldet Centre national d’art et de culture Georges-Pompidou (CNAC), er en tværfaglig institution, der blev til på præsident Georges Pompidous initiativ. Det kaldes også almindeligvis « Centre Pompidou » eller mere folkeligt « Beaubourg ».

Det er dedikeret til moderne og samtidig kunst, hvor billedkunst møder bøger, tegning, musik, scenekunst, aktiviteter for unge samt film.

Det ligger i « Quartier de l’Horloge », vest for « Quartier du Marais », 150 meter fra Paris’ rådhus, 500 meter fra Sainte-Chapelle, Uhrtårnet, Notre-Dame-katedralen og Île de la Cité samt 700 meter fra Louvre-museet.
Det nationale moderne kunstmuseum
Her huser det Musée national d’Art moderne, som er verdens førende inden for samlinger af kunst fra det 20. og 21. århundrede. Værkerne af store kunstnere præsenteres kronologisk i to rum: den moderne periode fra 1905 til 1960 (Matisse, Picasso, Dubuffet…) og den samtidige periode fra 1960 til i dag (Andy Warhol, Niki de Saint Phalle, Anish Kapoor…). Ud over disse faste samlinger afholdes der hele året rundt internationale udstillinger på øverste etage, hvorfra udsigten over Paris’ centrum og dets tage er betagende. Man kan tilbringe hele dage med at besøge de faste udstillinger og de mange skiftende udstillinger, spise på restauranten Georges, lære på Bibliothèque publique d’information og slentre rundt i butikken. Foran hovedbygningen, på den udendørs piazza (pladsen foran hovedindgangen), præsenterer atelier Brancusi en enestående samling af værker af denne store kunstner, der var central i modernistisk skulpturhistorie.

En avantgardistisk bygning, en konstruktion og en kontrovers
Bygningen er en 20. århundredes arkitektur, genkendelig på sine udvendige trapper og sine kæmpemæssige farvede rør. Opførelsen af dette museum bygger på et nyt koncept, der går ud på at placere den bærende struktur uden på bygningen for at give indersiden fuld frihed og mulighed for at indrette hvert niveau fleksibelt.

Den 15. juli 1971 besluttede den internationale arkitekturjury, ledet af Jean Prouvé, blandt de 681 indsendte projekter at vælge det fra arkitekterne Renzo Piano, Richard Rogers og Gianfranco Franchini. Den 2. februar 1977 åbnede det dørene for offentligheden.

Centret Pompidous arkitektur er naturligvis meget omstridt: rør, rulletrapper, metalbroer – alt det, der traditionelt er skjult, er her blottet for alles blikke. Centret er blevet døbt »Vor Frue af rørsystemet« eller »Pompidolium«. Man latterliggør det ved at kalde det »et kunstlager«, »en gasfabrik«, »et raffinaderi«, »et kulturelt rod« eller »en avantgardistisk byld«. Kritikken retter sig mod, at det er et dyrt anlæg, der allerede ved sin indvielse sluger 120 millioner francs – en syvendedel af Frankrigs samlede kulturbudget. Alligevel har centret og dets provokerende arkitektur også oplevet en enorm folkelig succes.
Centret Pompidou midt i Paris Centret Pompidou ligger i kvarteret Saint-Merri i Paris’ 4. arrondissement, mellem kvarteret Les Halles mod vest og Marais mod øst. Det blev indviet den 31. januar 1977 og havde i 2019 3.273.867 besøgende. Ud over sine samlinger rummer det store midlertidige udstillingslokaler, teatre og en biograf samt det offentlige informationsbibliotek (Bpi), Europas første offentlige læsebibliotek. På hver side af Piazza’en (den store plads foran bygningen) ligger to sidebygninger, der huser Institut for forskning og koordinering af akustik/musik (Ircam) og Atelier Brancusi.
Projektet, fortiden og fremtiden for museet Pompidou I slutningen af 1997, efter tyve års drift, lukkede centret for en totalrenovering. Byggeprojektet varede 27 måneder og kostede næsten 576 millioner francs (88 millioner euro), hvoraf staten finansierede 482 millioner. Under ledelse af Renzo Piano blev centret udvidet med 8.000 m², og rummene og volumen blev omorganiseret. Ved genåbningen den 1. januar 2000 var succesen øjeblikkelig: 80.000 besøgende på ét weekend. Publikum oplevede nye faciliteter, en ny indretning af salene og større rum. 21 år efter denne første renovering er en ny stor restaureringskampagne planlagt mellem 2023 og 2027, hvilket vil medføre en treårig total lukning af stedet.
Centret Pompidous dimensioner Hovedbygningen er 166 meter lang, 45 meter bred (60 meter med den ydre trappe) og 42 meter høj (52 meter mod Piazza’en). Den har otte niveauer, der er åbne for offentligheden, hver på 7.500 m², heraf to kælderniveauer (-1 og 0), mens gadeniveauet ligger på niveau 1 i mezzaninen. Det giver en samlet anvendelig overflade på cirka 45.000 m², når man tager hensyn til de tomme rum i Forum og de indre gårdarealer på niveau 5 og 6, der svarer til arealet af en etage. I virkeligheden udgør bygningen dog 103.305 m² fordelt på ti niveauer, inklusive tekniske rum og parkeringspladser under Piazza’en, uden at medregne de 600 m², som Atelier Brancusi og Ircam fylder. Loftshøjden mellem hvert niveau er syv meter, bortset fra Forum, der når op på ti meter.

Hvert niveau udgør således en stor platform på 7.500 kvadratmeter (8.969 yards), der er fuldt modulabel. Hele bærestrukturen samt de forskellige tekniske installationer er placeret i bygningens periferi, hvilket giver den en meget karakteristisk silhuet, som nogle kritikere sammenligner med et olieraffinaderi midt i byen. Alle lodrette bevægelser – for både personer og væsker – er placeret i facaden: De farvede rør på bygningens yderside udgør en særlig kendetegn. Luftkonditioneringsrørene er blå, vandrørene grønne, og de elektriske kabler gule. Elevatorerne er røde. De hvide rør svarer til ventilationskanalerne til bygningens underjordiske dele. Selv de metalbjælker, der udgør strukturen, er synlige.
Centre Pompidou og de oplevelser, du kan få her
Hovedbygningen huser følgende rum og aktiviteter:

Musée national d’Art moderne (Mnam) og Centre de création industrielle.
Mnam, hvis samlinger dækker 18.710 m² udstillingsareal, havde i 2019 1.699 værker udstillet permanent ud af et samlet antal på 113.675 (dvs. 1,5 %).

Bibliothèque publique d’information (Bpi)
Bpi tilbyder 2.200 pladser på 10.400 m² med en samling på 380.000 dokumenter til fri adgang, et sprogbibliotek og en diskotek;

Uden for hovedbygningen finder du i umiddelbar nærhed:

Atelier Brancusi på Piazza’en (Place Georges-Pompidou).
Brancusis 600 m² store atelier er en tro rekonstruktion af billedhuggeren Constantin Brâncușis atelier, som oprindeligt lå på henholdsvis adresse 8 og 11 i Impasse Ronsin (75015), og som kunstneren testamenterede til staten i 1956. Atelieret blev delvist rekonstrueret i 1962 i Mnam’s samlinger og derefter flyttet til Palais de Tokyo, inden det i 1977 blev genopført fuldstændigt over for Centre Pompidou. I 1997 gennemførte arkitekten Renzo Piano den rekonstruktion, som vi kender i dag;

Ircam (Institut for forskning og koordinering af akustik/musik) på Stravinsky-pladsen
En speciel bygning huser Institut for forskning og koordinering af akustik/musik med et lokale med variabel kapacitet og akustik, studier, et ekko-frit rum og et mediebibliotek. Stravinsky-pladsen er udsmykket med Jean Tinguelys og Niki de Saint Phalles springvand

Gadekunstnere på Piazza’en og Stravinsky-springvandet
Gadekunstnere underholder på Place Georges-Pompidou (også kaldet Piazza Beaubourg), som ligger over for museet.
Et nærliggende bassin huser springvandet med bevægelige statuer af Tinguely (metalstrukturer) og Niki de Saint Phalle (farverige former). Dette springvand (Stravinsky-springvandet) er et såkaldt *in situ*-værk, idet kunstnerne har skabt det til dette præcise sted. Det symboliserer musik (vand- eller bevægelige mekanismelyde) og er placeret i nærheden af Institut for forskning og koordinering af akustik/musik (Ircam).

Centre Pompidou: Et tværfagligt museum
Centre Pompidou er tværfagligt. Det råder over 120.000 værker inden for følgende områder:

Arkitektur
Grafisk kunst
Bibliotek
Film
Design
Tegning
Møbler
Multimedier
Musik
Maleri
Fotografi
Billedhugger
Scenekunst
Byplanlægning

Pompidou-museet dedikeret til det 20. og 21. århundrede
Det er Europas største udstilling af moderne og samtidskunst:

Fauvisme (20. årh.)
Kubisme (20. årh.)
Modernisme (20. årh.)
Ekspressionisme (20. årh.)
Futurisme (20. årh.)
Dadaisme (20. årh.)
Surrealisme (20. årh.)
Abstraktion (20. årh.)
Bevægelse (20. årh.)
Samtidskunst (20.-21. årh.)

Udlånt af museer fra hele verden vender disse mesterværker tilbage til Paris til en ny turné med titlen #PompidouVIP (for Very Important Pieces), der byder publikum velkommen på en opdagelsesrejse blandt de mest ikoniske kunstnere fra det 20. og 21. århundrede.

Gennem denne vandring i samlingerne på niveau 4 og 5 tilbyder Centre Pompidou publikum en immersiv oplevelse, der udfolder trådene i de formelle og æstetiske undersøgelser, som danner grundlaget for moderne og samtidskunst.
Centre Pompidou: et interaktivt kort for at undgå at fare vild!
Klik på linket »Plan du musée Pompidou«. Du får et detaljeret overblik over hver etage, så du bedre kan orientere dig og finde det, du kom for at se.