Musée Galliera – Mode og tekstiler i stedet for Collection Galliera

Galliera-museet, mode-museet, en historie fra det 19. århundrede, hvis ledende tråd er hertuginden af Galliera og hendes kunstkollektioner. I dag er Galliera-museet et af de rigeste i verden til at præsentere modekoder og modevaner i Frankrig gennem de seneste tre århundreder.
Hertuginden af Galliera, født Marie Brignole-Sale
Marie Brignole-Sale blev født i Genua (Italien) den 5. april 1811 i en patricierfamilie, der havde givet byen doger, senatorer, ambassadører og digtere. Hendes oplyste og europæiske uddannelse var præget af rejser, hun foretog med sin far under hans diplomatiske missioner. Sidstnævnte var blandt andet ambassadør for Sardinien i Frankrig hos kong Louis-Philippe. Marie voksede således op ved Tuilerierne sammen med Louis-Philippes børn, mod hvem hun bevarede en dyb kærlighed.
Hendes ægteskab med markisen af Ferrari
I 1828 giftede den unge polyglot sig med markisen Raphaël de Ferrari. Ligesom hende kom han fra en magtfuld og meget rig genuesisk familie, der var involveret i tidens store europæiske bygningsprojekter og finansverdenen (bl.a. Paris’ omdannelse under baron Haussmann).

Parret fik tre børn: Livia (1828-1829), Andrea (1831-1847) og Philippe (1850-1917). Den yngste, Philippe, udmærkede sig ved sine studier og udviklede en passion for frimærker, hvilket førte til, at han samlede en af verdens største filatelikssamlinger. Med et excentrisk temperament var han præget af en dyb ånd af oprør mod sin familie.
Hertuginden af Galliera
I 1837 erhvervede parret hertugdømmet Galliera, beliggende ved Reno-floden i Emilia (Italien). Pave Gregor XVI tildelte Ferrari-parret hertugtitlen i 1838. Fra da af valgte Marie Brignole-Sale, markise af Ferrari, udelukkende at kalde sig hertuginde af Galliera af smag.

I 1852 købte hertug og hertuginde af Galliera Hôtel Matignon i Paris af hertugen af Montpensier, Louis-Philippes søn, der var tvunget til at sælge. Orléans-slægten stod således på randen af fallit efter revolutionen i 1848.

I sit palæ på rue de Varenne var hertuginden ifølge rygterne omgivet af 200 tjenere. Hun gjorde det til et højdepunkt i det parisiske liv, hvad enten det var politisk, intellektuelt eller mondænt, hvor blandt andre Pereire-brødrene, hertugen af Morny, hertugen af Broglie og Prosper Mérimée krydsede hinanden.

Stadig knyttet til sine italienske rødder erhvervede hun i 1861 godset Lucedio og blev samme år tildelt titlen prins og prinsesse af Lucedio af Victor-Emmanuel II af Savoyen.

Denne rejse, præget af erhvervelser i både Italien og Frankrig og en konstant formueforøgelse, blev brat afbrudt ved hendes ægtefælles Raphaëls død. Den 22. november 1876 døde hertugen i Genua (Italien). Philippe, deres eneste overlevende søn, nægtede at arve faderens formue og hertugtitel. Hertuginden af Galliera sørgede derefter for, at titlen blev overført til Antoine d’Orléans, hendes hjertebarn.
Den filantropiske hertuginde
Ved 65 års alderen, enke siden 1876 og afvist af sin søn, stod hertuginden tilbage med en kolossal formue på 225 millioner guldfranc, som hun helligede til velgørende formål. Hun grundlagde fx hospiciet Ferrari for ældre i Clamart og et børnehjem i Meudon.

Takket være en donation på en million guldfranc bidrog hun også til oprettelsen af École libre des sciences politiques, som Émile Boutmy havde grundlagt, og som senere blev til Institut d’études politiques de Paris.
Den hertugindes samling og Galliera-museet for mode
Samlingen af hertuginden af Gallieras kunst begyndte allerede i 1623, da Van Dyck malede et portræt af hendes familie, og den er siden blevet løbende udvidet. Det er en af de mest prestigefyldte og alsidige samlinger med flamsk, spansk og italiensk malerkunst, franske møbler fra 1700-tallet, ure samt produkter fra Sèvres- og Gobelins-manufakturerne … De største navne findes her.

Hertuginden ønskede også at grundlægge sit eget museum. Til sin parisiske samling besluttede hun at lade opføre et palæ, der skulle huse et museum på en grund, der tilhørte hendes ægtefælle. Hendes intentioner var velovervejede og formelt fastlagt, da hun den 10. april 1878 underskrev museumets planer, fem dage før hun officielt indsendte sit forslag til præfekturet i Seine. Den 11. juli 1878 accepterede byrådet med taknemmelighed denne gave.

Men alle disse planer brød sammen. Indigneret over debatterne i 1883 om udvisningen af prinserne fra Huset Frankrig, som hun stod nær, og over vedtagelsen af den forfatningsmæssige lov af 14. august 1884, der gjorde greven af Paris uvalgbar til præsidentposten, besluttede hertuginden, som ellers var en stor velgører for Paris, at reagere på sin måde. I sit håndskrevne testamente af 7. oktober 1884 trak hun sine rige samlinger tilbage fra Frankrig til fordel for Palazzo Rosso i Genua. Hun valgte dermed at gøre Paris, sin elskede by, arveløs, samtidig med at hun opretholdt opførelsen af palæet Galliera. Ved færdiggørelsen ville palæet blive stillet til rådighed for byen Paris.

77 år gammel døde Marie Brignole-Sale, hertuginde af Galliera, i Paris den 9. december 1888.
Palæet Galliera: en formørkelse på over 70 år
I mere end 70 år husede Palæet Galliera forskellige midlertidige udstillinger. Først i 1950’erne opstod idéen om et mode-museum, først som en afdeling af Musée Carnaval, som i 1977 blev arvtager til Galliera-museet for mode. Efter flere ombygninger og omfattende arbejder genåbnede museet Galliera i 2013 i sin nuværende form.

Beskrivelse af Galliera-museet for mode i dag
Det 19. århundredes Palæet Galliera huser i dag byens mode-museum, kaldet « musée Galliera de la mode ». Dets samlinger, der består af over 100.000 stykker tøj og tilbehør, er blandt de rigeste i verden og afspejler de franske klædedragter og vaner fra 1700-tallet til i dag. Museet Galliera lever med skiftende midlertidige udstillinger, to til tre om året. Stedet råder over et bibliotek og et dokumentationscenter, der kun er tilgængeligt efter aftale.

Samlinger
Modeaccessories
Kostumer
Grafik
Historie
Fotografi
Tekstiler
Museets have
Haven eller Square Galliera, der ligger bag museet, blev anlagt i 1800-tallet. Indgangen findes på avenue du Président-Wilson, over for Palais de Tokyo.